Brugerbetingelser

Del på facebook

Se hvilke regler du er underlagt som bruger på Radio 100.

 

Generelle regler for Radio100.dk
Du skal afgive korrekte oplysninger, når du opretter dig som VIP-bruger på Radio100.dk. Brugere, der opretter sig under falske oplysninger, vil blive slettet uden advarsel.

Vi opfordrer dig til at oploade et foto af dig selv til din profil. Profilfotoet skal være af dig selv. Brugere, der lægger andre typer fotos op som deres profilbillede, vil modtage en advarsel. Gentagne brud på vores regler kan medføre bortvisning fra Radio100.dk.

Vi frabeder os desuden reklame eller referencer til andre hjemmesider i din forumsignatur, i tråde eller i din profiltekst. Sådanne referencer vil blive slettet uden varsel, og gentagne advarsler kan resultere i udelukkelse fra sitet.

Det er ikke tilladt at oprette annoncer vedr. køb og salg på radio100.dk. Indlæg, der opfordrer til køb eller salg, vil blive slettet uden varsel, og gentagne advarsler kan resultere i udelukkelse fra sitet.

Vi forbeholder os retten til at nedlægge dit medlemskab uden varsel i tilfælde af misbrug eller stødende opførsel på vores site. Det betyder med andre ord, at brugere, der udviser negativ, racistisk, diskriminerende eller har en på andre måder stødende adfærd, vil blive bortvist fra siden.

Vi forbeholder os desuden retten til at spærre IP-adresser, hvis ovenstående regler bliver overtrådt. Dette betyder, at samtlige brugere af IP-adressen ikke længere vil have adgang til radio100.dk. Dette kan betyde, at du ikke kan få adgang til hjemmesiden fra din computer, hvis øvrige brugere af samme IP-adresse har overtrådt reglerne for brug af radio100.dk.

Øvrig information om Radio100.dk
Du skal afgive en række personlige oplysninger til Radio 100 for at blive VIP-medlem. Disse oplysninger lagres i en database, som kun Radio 100 har adgang til.

De oplysninger, du giver Radio 100, er fortrolig. Når du logger ind på Radio100.dk, er det derfor også kun dit brugernavn, din alder samt, hvorfra i landet du kommer, der vil kunne ses af de øvrige brugere. Hvis du dog udfylder felterne ”Egen beskrivelse” og ”Forum-autosignatur”, vil disse tekster også kunne ses af andre. Derudover vil de billeder, du oploader, kunne ses af andre.

De resterende oplysninger vil naturligvis blive behandlet fortroligt af Radio 100 og vil udelukkende blive anvendt af Radio 100. Ved mistanke om misbrug, chikane eller kriminalitet vil Radio 100 imidlertid videregive oplysninger til politiet.

Radio 100 på tager sig ikke ansvaret for, at udenforstående uretmæssigt skaber sig adgang til oplysninger, du har afgivet til Radio 100 – eksempelvis i forbindelse med transport af mails eller ved indbrud i computersystemer tilhørende Radio 100 eller vores partnere. Radio 100 kan ikke gøres ansvarlig for tab af nogen art, der knytter sig til brugen af Radio100.dk – herunder tab af data, driftsforstyrrelser eller lignende.

Manglende overholdelse af vores retningslinjer kan resultere i udelukkelse fra Radio100.dk eller i værste fald politianmeldelse.

Radio 100 forbeholder sig retten til at ændre retningslinjerne for dit medlemskab. Eventuelle ændringer vil blive sendt til den e-mailadresse, du har opgivet til Radio 100.

Informationsdeling
Radio 100 sælger eller udlejer ikke dine personlige oplysninger til andre.


Som VIP vil du automatisk modtage vores nyhedsbrev. Du kan altid framelde nyhedsbrevet ved at logge ind på din brugerprofil, eller klikke på frameld i den enkelte udsendelse. Vores nyhedsbreve kan indeholde budskaber og tilbud fra vores samarbejdspartnere.

Radio 100 videregiver kun dine oplysninger til andre firmaer eller samarbejdspartnere i tilfælde, hvor det er nødvendigt for at kunne levere produkter eller oplysninger, du har bedt om – eksempelvis til firmaer, der arbejder på vegne af eller sammen med Radio 100 og skal bruge oplysningerne for at kunne efterkomme dine forespørgsler.

Firmaer og samarbejdspartnere, der får adgang til dine oplysninger, har ikke lov til at bruge disse til andet end den service, de samarbejder med Radio 100 om at levere.

Om cookies på Radio100.dk
Radio100.dk gør brug af cookies til trafikmålinger.

En cookie er et stykke information, der gør, at serveren kan gemme informationer om dig på din egen computer. Cookien er en lille tekstfil, der indeholder diverse oplysninger om dine bevægelser på de sider, der arbejder med cookies.

Hver gang du besøger den pågældende side, bliver din cookie opdateret og sendt tilbage til din harddisk.

En cookie kan ikke identificere dig som person.

Vi anbefaler, at du sætter dit sikkerhedsniveau på din computer, så du accepterer cookies. Hvis ikke kan du opleve funktioner, du ikke kan anvende som Radio 100 VIP-bruger.


Brugerbetingelser


Offline
[09/08/10 kl. 12:36]
Radio 100 skrev:
Se hvilke regler du er underlagt som bruger på Radio 100FM.

Læs artiklen:
http://www.radio100fm.dk/artik...